-
1 tända
verbum1. tændeTända en brasa, tända en cigarr, tända ugnen, tända i taket
Tænde ild i pejsen, tænde en cigar, tænde for ovnen, tænde i loftet
Fra gammel tid har svenskerne tændt bål V.
Pyromaner elsker, når det begynder at brænde
3. blive optændt af nogen eller noget (også stoffer) (hverdagssprog/slang)När jag äntligen träffade den ljushårige killen, tände jag av
Da jeg endelig traf fyren med det lyse hår, tabte jeg interessen for ham
-
2 tända
verbum1. tændeTända en brasa, tända en cigarr, tända ugnen, tända i taket
Tænde ild i pejsen, tænde en cigar, tænde for ovnen, tænde i loftetFra gammel tid har svenskerne tændt bål V.Pyromaner elsker, når det begynder at brænde3. blive optændt af nogen eller noget (også stoffer) (hverdagssprog/slang)När jag äntligen träffade den ljushårige killen, tände jagav
Da jeg endelig traf fyren med det lyse hår, tabte jeg interessen for ham -
3 catch
[kæ ] 1. past tense, past participle - caught; verb1) (to stop and hold (something which is moving); to capture: He caught the cricket ball; The cat caught a mouse; Did you catch any fish?; I tried to catch his attention.) fange2) (to be in time for, or get on (a train, bus etc): I'll have to catch the 9.45 (train) to London.) nå3) (to surprise (someone) in the act of: I caught him stealing (my vegetables).) overraske; tage på fersk gerning4) (to become infected with (a disease or illness): He caught flu.) blive forkølet5) (to (cause to) become accidentally attached or held: The child caught her fingers in the car door.) hænge fast i; klemme6) (to hit: The punch caught him on the chin.) ramme7) (to manage to hear: Did you catch what she said?) høre; få fat i; opfatte8) (to start burning: I dropped a match on the pile of wood and it caught (fire) immediately.) begynde at brænde2. noun1) (an act of catching: He took a fine catch behind the wicket.) fangst2) (a small device for holding (a door etc) in place: The catch on my suitcase is broken.) lås3) (the total amount (of eg fish) caught: the largest catch of mackerel this year.) fangst4) (a trick or problem: There's a catch in this question.) stikke noget under•- catching- catchy
- catch-phrase
- catch-word
- catch someone's eye
- catch on
- catch out
- catch up* * *[kæ ] 1. past tense, past participle - caught; verb1) (to stop and hold (something which is moving); to capture: He caught the cricket ball; The cat caught a mouse; Did you catch any fish?; I tried to catch his attention.) fange2) (to be in time for, or get on (a train, bus etc): I'll have to catch the 9.45 (train) to London.) nå3) (to surprise (someone) in the act of: I caught him stealing (my vegetables).) overraske; tage på fersk gerning4) (to become infected with (a disease or illness): He caught flu.) blive forkølet5) (to (cause to) become accidentally attached or held: The child caught her fingers in the car door.) hænge fast i; klemme6) (to hit: The punch caught him on the chin.) ramme7) (to manage to hear: Did you catch what she said?) høre; få fat i; opfatte8) (to start burning: I dropped a match on the pile of wood and it caught (fire) immediately.) begynde at brænde2. noun1) (an act of catching: He took a fine catch behind the wicket.) fangst2) (a small device for holding (a door etc) in place: The catch on my suitcase is broken.) lås3) (the total amount (of eg fish) caught: the largest catch of mackerel this year.) fangst4) (a trick or problem: There's a catch in this question.) stikke noget under•- catching- catchy
- catch-phrase
- catch-word
- catch someone's eye
- catch on
- catch out
- catch up -
4 fatta
verbum1. fatte, gribe, tage2. begribe, forståFattar du?
Er det forstået?, Har du forstået det?Fattar du sport?
Fatter du sport? Forstår du, hvad sport indebærer?, Forstår du charmen ved sport?Nu har äldste sonen fattat intresse för schack, så nu kan han spela med far sin
Nu er den ældse søn begyndt at interessere sig for skak, så nu kan han spille med sin farSærlige udtryk:Gribe pennen, skriveFatta tycke för någon: Lisa fattade tycke för Håkan
Begynde at kunne li' nogen: L. blev forelsket i H. -
5 fatta
verbum1. fatte, gribe, tage2. begribe, forståFattar du?
Er det forstået?, Har du forstået det?
Fattar du sport?
Fatter du sport? Forstår du, hvad sport indebærer?, Forstår du charmen ved sport?
Gribe pennen, skrive
-
6 blossa upp
verbum1. blusse op, begynde at brænde heftigt igen -
7 затянуть
vt pf ipfзатягивать1 stramme til; spænde stramt omkring2 в + akkdrage, suge ind ell. ned i ngt3 + instrdække, overtrække med ngt4 +akk, c+ instrtrække ngt i langdrag, smøle med ngt5 stemme, sætte i med ngt, begynde at synge. -
8 стать
I vi pf ipf til 1,3,7 становиться1 rejse sig, stå opстать на щиту чего-н. rejse sig til forsvar for ngtволосы стали дыбом hårene rejste sig på hovedet (af mig o.l.)2 pf.t.gå i stå, stå stille, standse; ligge stille; мной дело не станет det skal ikke komme an på mig3 anbringe sig, stille sig (op)стань сюда! stil dig her hen! стол здесь не станет bordet kan ikke være her ell. gå herind4 pf.t.blive, hænde, ske, indtræffeво что бы то ни стало for enhver pris, koste hvad det vil, endeligстало быть vel(sagtens), formentlig, formodentligчто с тобой стало? hvad er det (sket) med dig?5 pf.t.+ neg + gen f eksотца не стало fader er ikke mere, fader er gået bort6 pf.t.+inf give sig til, begynde at7 + instrblive ngt8 pf.t.в + akk stå (ngn) i ngt.II sb f1 y1 gidgestalt2 i forbc какой статьи? hvorfor dog det? это тебе под статьь det passer sig lige for dig. -
9 eld
substantiv1. ild, bål, glød, brandDen, som kommer först, gör upp eld
Den, der kommer først, tænder op, laver bål
Åbne ild, begynde at skyde, anfalde
lägereld; löpeld; skärseld
lejrbål; løbeild; skærsild
Lek inte med elden!
Leg ikke med ilden!
Være, komme i ilden, være med i konkurrencen
-
10 flamma
I substantiv1. flamme"Flamman", tidigare "Norrskensflamman", är en oberoende socialistisk tidning
"Flammen", tidligere "Nordlysflammen", er en uafhængig socialistisk avis
2. flamme, kæreste (k) (ældre udtryk)Pappa har träffat en gammal flamma från Södra Latin!
II verbumFar har mødt en gammel flamme fra gymnasietiden! (Södra Latins gymnasium i Stockholm)
1. flamme, brænde eller lyse stærkt2. være intensiv, have stærke følelserVilmas ögon, ja hela hennes kropp flammade av hat!
V's øjne, ja hele hendes krop udstrålede had!
-
11 fyra
I talord1. fireHur många färger kan du räkna upp på tyska? Fyra! (blau, gelb, grün, rot)
Hvor mange farver kan du på tysk? Fire!
II substantivPå alle fire, med hænderne og knæene på gulvet
1. tallet fireHvis man slår en firer, må man begynde
2. fireværelseslejlighed (hverdagssprog/slang)De to søskende har hver sin fireværelseslejlighed i V.gade
3. nummer fire4. 4. klasseIII verbumMin yngste datter går nu i 4. klasse
1. fyre, tænde op, varme opAffyre, løsne (fx et skud)
-
12 sätta på
uregelmæssigt verbum1. starte, tænde for fx radioen2. sætte over, begynde at koge nogetSätt på potatisen är du snäll!
Vil du sætte kartoflerne over!, tænd lige for dem!
Jag sätter på lite kaffe, medan du duschar
Jeg laver kaffe, mens du er i bad
3. bolle -
13 eld
substantiv1. ild, bål, glød, brandDen, som kommer först, gör upp eld
Den, der kommer først, tænder op, laver bålÅbne ild, begynde at skyde, anfaldeSammensatte udtryk:lägereld; löpeld; skärseld
lejrbål; løbeild; skærsildSærlige udtryk:Lek inte med elden!
Leg ikke med ilden!Være, komme i ilden, være med i konkurrencenBlå eld, en flintgodsservis från Rörstrand (en svensk klassiker, tillverkades fram till 1971)
Blå ild, klassisk service fra Rörstrand -
14 flamma
I substantiv1. flamme"Flamman", tidigare "Norrskensflamman", är en oberoende socialistisk tidning
"Flammen", tidligere "Nordlysflammen", er en uafhængig socialistisk avis2. flamme, kæreste (k) (ældre udtryk)Pappa har träffat en gammal flamma från Södra Latin!
Far har mødt en gammel flamme fra gymnasietiden! (Södra Latins gymnasium i Stockholm)Særlige udtryk:II verbum1. flamme, brænde eller lyse stærkt2. være intensiv, have stærke følelserVilmas ögon, ja hela hennes kropp flammade av hat!
V's øjne, ja hele hendes krop udstrålede had!Særlige udtryk: -
15 fyra
I talord1. fireHur många färger kan du räkna upp på tyska? Fyra! (blau, gelb, grün, rot)
Hvor mange farver kan du på tysk? Fire!Særlige udtryk:De fyra årstiderna (vår, sommar, höst, vinter)
På alle fire, med hænderne og knæene på gulvetII substantiv1. tallet fireHvis man slår en firer, må man begynde2. fireværelseslejlighed (hverdagssprog/slang)De to søskende har hver sin fireværelseslejlighed i V.gade3. nummer fire4. 4. klasseMin yngste datter går nu i 4. klasseIII verbum1. fyre, tænde op, varme op -
16 sätta på
uregelmæssigt verbum1. starte, tænde for fx radioen2. sætte over, begynde at koge nogetSätt på potatisen är du snäll!
Vil du sætte kartoflerne over!, tænd lige for dem!Jag sätter på lite kaffe, medan du duschar
Jeg laver kaffe, mens du er i bad3. bolleSærlige udtryk:
См. также в других словарях:
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon